Har du brug for en socialrådgiver?

En socialrådgiver kan spille en afgørende rolle i at støtte leversyge, der ikke kan varetage et normalt arbejdsliv efter deres sygdom, når de interagerer med kommunen og andre instanser. Derfor synes vi det er vigtigt at tilbyde hjælp fra en socialrådgiver hos Leverforeningen Danmark. Her er nogle af de områder, hvor en socialrådgiver kan yde hjælp:

1. Sociale ydelser og rettigheder:
   – Afklaring af rettigheder: Hjælpe med at klarlægge de sociale rettigheder, som leversyge har adgang til, herunder sygedagpenge, førtidspension, fleksjob og andre sociale ydelser.
   – Ansøgninger og dokumentation: Assistere med udfyldelse af ansøgninger og indsamling af nødvendig dokumentation for at støtte ansøgninger om forskellige sociale ydelser.
   
   
2. Fleksibilitet på arbejdspladsen:
   – Fleksible arbejdsordninger: Hjælpe med at forhandle og arrangere fleksible arbejdsordninger med nuværende eller potentielle arbejdsgivere for at imødekomme leversygdommens krav.
   – Arbejdspladsjusteringer: Støtte med ansøgninger om arbejdspladsjusteringer og tilpasninger for at lette arbejdsbyrden for leversyge.
   
   
3. Samarbejde med sundhedsvæsenet:
   – Koordinering med sundhedspersonale: Samarbejde med sundhedspersonale for at sikre en helhedsorienteret tilgang til støtte og behandling.
   – Lægeerklæringer og dokumentation: Hjælpe med at skaffe nødvendig lægeerklæring og dokumentation for at understøtte ansøgninger om sociale ydelser.
   
   
4. Følelsesmæssig støtte:
   – Støtterådgivning: Tilbyde følelsesmæssig støtte og rådgivning for at hjælpe leversyge og deres pårørende med at håndtere de psykosociale udfordringer, der kan opstå.
   – Støttegrupper: Facilitere adgang til støttegrupper og netværk, hvor leversyge kan dele erfaringer og støtte hinanden.
   
   
5. Uddannelses- og rehabiliteringsplaner:
   – Rehabiliteringsplaner: Udvikle og implementere rehabiliteringsplaner for at støtte leversyge i at opretholde eller genoprette arbejdsevnen.
   – Uddannelsesmuligheder: Rådgive om uddannelsesmuligheder og omskoling, hvis det er relevant og gavnligt.
   
   
6. Konfliktløsning og klageprocedurer:
   – Juridisk rådgivning: Yde juridisk rådgivning og vejledning om rettigheder og klageprocedurer, hvis der opstår konflikter med kommunen eller andre instanser.
   Socialrådgiveren fungerer som bindeled mellem leversyge og de forskellige støtte- og myndighedsinstanser, og deres rolle er afgørende for at sikre, at leversyge får adgang til de rette ressourcer og støtte til at håndtere de komplekse udfordringer, de står overfor.

Hvis du er medlem af Leverforeningen, og har du brug for en socialrådgiver, kan du rette henvendelse til Leverforeningens kontaktformidler på 22501250.
Foreningen har et samarbejde med socialrådgiver og psykolog, der kan hjælpe og besvare spørgsmål vedr. psykologiske, sociale og økonomiske forhold. (kontakt til socialrådgiver eller en psykolog, betalt af Leverforeningen, forudsætter minimum 1 års medlemskab af Leverforeningen.)

Artikel

Af Rikke Holm på baggrund af oplæg ved socialrådgiver Lizzi Sønderskov på Leverforeningens efterårskonference.

Når vi rammes af alvorlige og kroniske lidelser, bliver vores verdensbillede forandret. For de fleste af os er arbejde en stor del af vores identitet. Arbejde handler ikke alene om at have noget at stå op til, men i høj grad også om at føle, at vi bruger os selv og har en tilfredsstillende dagligdag. – Når vi bliver ramt af sygdom kan det derfor være virkelig svært at trykke ”stop” i tide og blive sygemeldt, når vi ikke længere kan magte vores arbejdsopgaver.

Uanset hvor, du er i dit sygdomsforløb, er det vigtigt, at du kender dine muligheder. Det er samtidig vigtigt, at du søger råd fra dine nærmeste: De kan ofte som de første se, når stopknappen skulle have været trykket i bund.

Er du i beskæftigelse, er det væsentligt, at du inddrager din arbejdsplads i dit sygdomsforløb. Kontakt samtidig jobcenteret samt evt. din faglig organisation i forhold til en samtale om fastholdelse på arbejdspladsen. Det kan bl.a. være relevant at gennemgå og justere dine arbejdsfunktioner. Når jobcentret kommer ind over, kan du eventuelt få adgang til en række støtteordninger:

• En § 56 aftale, som betyder, at din arbejdsgivers udgifter nedsættes i forbindelse med dit sygefravær, da din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag. Du har også mulighed for at få en aftale, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller have nødvendig genoptræning.
• Hjælp til hjælpemidler
• Personlig assistance
• Omplacering
• En mentor
• Praktik

Ender din sygdom i en delvis eller fuld sygemelding, skal jobcenteret følge op i din sag –  også selvom du modtager fuld løn fra din arbejdsgiver. Det samme gælder, hvis du sygemeldes som ledig. – Er du selvstændig,  gælder særlige regler.

Din sag skal afklares både lægeligt, arbejdsmæssigt og socialt. Din sagsbehandler i kommunen vil – i samarbejde med dig – tegne et helhedsbillede af dig og dit liv: Kan du klare samme opgaver som før? Skal du arbejde med noget andet? Hvad er det arbejdsmæssige mål? Meget vil afhænge af, om din tilstand er stationær, eller om der er behandling, som kan ændre på tilstanden.

Når du har været sygemeldt op til 22 uger inden for 9 mdr. skal du enten jobafklares eller i ressourceforløb – med mindre du har forlængelsesmuligheder.

Du har muligheder for forlængelse:

• Når det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
• Når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
• Når du er under eller venter på lægebehandling og efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
• Når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
• Når en læge vurderer, at sygdommen er livstruende.
• Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Er du ikke berettiget til en forlængelse af sygedagpengeforløbet, vil kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam behandle din sag.

Rehabiliterinsteamet skal sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på dig, der er syg og ikke længere kan modtage sygedagpenge eller er i risiko for at komme på førtidspension.

Jobafklaring

Når du har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder, og dine sygedagpenge ikke bliver forlænget, har du ret til at få et Jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Formålet med et Jobafklaringsforløb er at forbedre din arbejdsevne og give dig en særlig indsats og støtte, så du hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse.

• Er dine sygedagpenge blevet forlænget en eller flere gange, men ikke kan forlænges mere, får du også ret til et Jobafklaringsforløb, når du stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
• Er du i Jobafklaringsforløb, får du en økonomisk ydelse fra kommunen, der svarer til kontanthjælp og er uafhængig af din formue og din ægtefælles eller samlevers formue og indtægter. Ydelsen kaldes ressourceforløbsydelse.
• Et Jobafklaringsforløb varer op til 2 år og består af forskellig former for støtte og hjælp enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden.

Ressourceforløb

Hvis din funktionsevne er nedsat så meget, at du er i fare for at miste din tilknytning til arbejdsmarkedet, kan du muligvis få bevilget et ressourceforløb. Alle borgere skal møde op i rehabiliteringsteamet, inden der kan indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Et Ressourceforløb varer fra 1 til 5 år og består af forskellig støtte og hjælp enten samtidig eller i forlængelse af hinanden. Formålet er at forbedre din arbejdsevne, så du på sigt kan få en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i et almindeligt job eller måske i en ansættelse på særlige betingelser, for eksempel fleksjob. Det langsigtede mål kan også være, at du på et tidspunkt bliver i stand til at få en eller anden form for uddannelse.

Din økonomi, når du er sygemeldt eller i ressourceforløb
Når du er sygemeldt, får du max en ydelse svarende til kr. 4300 pr. uge før skat. Du kan dog være berettiget til en lavere ydelse, fx hvis du er deltidsansat. Undersøg selv, hvad du vil kunne modtage i ydelse / tilskud.

Ressourceforløbsydelse svarer til 60% eller 80 % af sygedagpengesatsen – højeste ydelse gives, hvis du har hjemmeboende børn under 18 år.

Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er for dig, der på grund af en væsentlig nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på normale vilkår. Et fleksjob giver mulighed for, at du arbejder færre timer om ugen og/eller med en lavere arbejdsintensitet, mens du er på arbejde.

Hvordan får du bevilget et fleksjob?

Du kan komme i betragtning til et fleksjob, hvis der er dokumentation for, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset i ethvert erhverv.

Du kan først få bevilget et fleksjob, når du har afprøvet alle relevante tilbud, der har til formål at bringe eller fastholde dig i arbejde. Jobcentret skal vurdere, om din arbejdsevne kan udvikles ved f.eks. at omplacere dig på arbejdspladsen eller omskole dig. Desuden skal det vurderes, om din nedsatte arbejdsevne kan støttes med arbejdsredskaber mv.

Denne regel gælder dog ikke, hvis der tydeligvis ikke er noget formål med at afprøve beskæftigelsestilbud forud for visitationen, f.eks. hvis du har været udsat for akut opstået skade eller har en alvorlig og fremadskridende sygdom, og det er formålsløst at afprøve dig. Dette vurderer jobcentret.

Førtidspension

Førtidspension tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen hvis:

• Arbejdsevnen er varigt nedsat.
• Arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv – heller ikke i fleksjob.
• Alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen er afprøvet.

Personer i alderen fra 18 år-39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Ret til fuld førtidspension er afhængigt af hvor mange år ansøger har boet i Danmark fra sit 15. år og tilkendelsestidspunktet for førtidspension.

Tilkendelse af førtidspension forudsætter som udgangspunkt, at du som ansøger har gennemgået et ressourceforløb. Ressourceforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i dine muligheder og behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Fra 1. juli 2018 er det det blevet præciseret, at et resurseforløb ikke skal iværksættes, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres på grund af særlige helbredsmæssige forhold, betydelige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom.