Arrangementer
Kommende arrangementer
Leverforeningen Danmark
Henriette Ytting har i en årrække holdt populære faglige oplæg for foreningens medlemmer. Hun kommer til Slagelse den 26. september på Liselund Højskole kl.9.30 – 15.00.
Henriette Ytting har fokus på autoimmune og sjældne leversygdomme, herunder:
-
- AIH (Autoimmun Hepatitis)
- PBC (Primær Biliær Cholangitis)
- PSC (Primær Skleroserende Cholangitis)
Oplæggene omhandler typisk diagnosticering, nye behandlingsmuligheder, samt udbredte symptomer som kronisk træthed (fatigue), hvor der efterfølgende plejer at være afsat tid til spørgsmål og erfaringsudveksling mellem patienter og pårørende.
Tilmelding hos Lizzi senest d.1/9 på 22 50 12 50
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Konference: Svær overvægt, leversygdom og stigma
– En fælles konference om krop, behandling og den patientrejse, vi skal gøre bedre
ObesityDanmark, Adipositasforeningen og Leverforeningen Danmark inviterer til tværfaglig konference. Vi sætter fokus på sammenhængen mellem svær overvægt, de metaboliske leversygdomme MASLD og MASH samt stigma. Konferencen samler patienter, pårørende og fagpersoner til en dag med viden og dialog i trygge rammer.
Hvorfor deltage?
-
Høj faglighed: Mød førende speciallæger og psykologer.
-
Netværk i øjenhøjde: Del erfaringer med andre patienter og pårørende.
-
Dine input tæller: Erfaringerne bruges direkte til “Patientpakken” (dialog-guide til egen læge).
Dagsprogram
-
Kl. 09.30 | Ankomst & registrering: Kaffe, te og brød.
- Kl. 10.00 | Velkomst: Rammesætning og introduktion til patienternes usynlige dobbeltbelastning v/ De tre foreninger.
- Oplæg 1 | Kroppens biologi: Kompleks fedtregulering og hvordan værdig behandling forebygger leversygdomme v/ Overlæge, ph.d. Jens-Christian Holm.
- Oplæg 2 | Biologisk kobling: Nyeste viden om MASLD og MASH samt vigtigheden af tidlig opsporing v/ Leverlæge Mette Munk Lauridsen.
- Oplæg 3 | Mentale pris & stigma: Fordomme i samfundet og sundhedsvæsenet v/ Psykolog Clea Bruun Johansen.
- Netværk: Undervejs serveres frokostbuffet og eftermiddagskaffe.
- Kl. 15.15 | Workshop: Debat om det gode lægebesøg, usynlig træthed og pårørendes rolle. Input bruges til “Patientpakken”.
- Kl. 16.15 | Opsamling: Plenum, evaluering og tak for i dag.
- Kl. 16.30 | Afslutning.
Praktisk information
- Lørdag den 24. oktober kl. 09.30 – 16.30 på Hotel Nyborg Strand, det er gratis at deltage.
- Konferencen er støttet af Boehringer Ingelheim





