Autoimmun Hepatitis

Af overlæge Peter Ott, Århus Universitetshospital

Hvad er en autoimmun sygdom?

Kroppen har et immunforsvar, som nedkæmper bakterier og virus og på den måde holder os raske. Engang imellem tager immunforsvaret fejl og kaster sig over et af kroppens organer. Så får man det, man kalder en autoimmun sygdom. Auto er latin for Öselv°, så autoimmun betyder Öimmun overfor sig selv.

 

Autoimmun hepatit (autoimmun leverbetændelse)

Ved den autoimmune hepatit har immunapparatet ved en fejltagelse besluttet sig til at forsøge at nedkæmpe leveren. Selvom der ikke er virus involveret, bliver resultatet en leverbetændelse, som på mange måder ligner den, man får efter virusinfektioner. Den kan begynde akut med feber, ledsmerter, træthed og gulsot. I andre tilfælde kommer det mere snigende, og trætheden bliver hovedsymptomet. Leverprøverne er høje, især transferaserne. Desuden er der hyppigt immunglobulinforhøjelse. Der er særlige blodprøver, som kan styrke mistanken om autoimmun hepatit, bl.a. det såkaldte glat muskelcelleantistof. Hvis disse ting er positive, og man har udelukket virushepatitterne og andre mulige årsager til leversygdom, er diagnosen autoimmun hepatit stillet. I mange tilfælde skal der dog også tages en leverbiopsi.

 

Er der andre autoimmune sygdomme i leveren?

Immunapparatet spiller også ind ved sygdomme som primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangit, men blodprøverne og leverbiopsien ser anderledes ud. Der findes imidlertid mellemting eller såkaldte overgangsformer, som både har træk af autoimmun hepatit og en af de to andre sygdomme. Det kan naturligvis gøre diagnosen og valg af behandling sværere.

 

Hvordan behandles autoimmun hepatit?

Når diagnosen er stillet, vil man forsøge at dæmpe immunapparatet med medicin. I første omgang bruges næsten altid prednisolon i en forholdsvis høj dosering, fx. 40 mg om dagen. I de fleste tilfælde får patienten det bedre i løbet af få uger. Efterhånden som leverprøverne normaliseres, trapper man ned i prednisolon. Man lægger da ofte et andet medikament til, Imurel, der også dæmper immunforsvaret, men har andre bivirkninger end prednisolon, således at den samlede behandling tåles bedst muligt. prednisolon kan give en række bivirkninger, som lyder voldsomme. Det drejer sig om rastløshed og søvnbesvær, høj appetit og vægtøgning, udvikling af sukkersyge og blodtryksforhøjelse samt øget tab af knoglekalk. Det er imidlertid ikke alle, der får bivirkningerne, og man kommer hurtigt ned i doser, som næsten ingen bivirkninger giver. Kun få kan mærke, at de tager Imurel, men der skal tages visse blodprøver for at kontrollere, at nyrefunktionen og knoglemarven ikke påvirkes. Alt i alt føler langt hovedparten af patienterne sig raske, mens behandlingen står på, når først tallene er faldet.

 

Hvordan forløber sygdommen?

Når blodprøverne er blevet normale, har patienten det som regel godt. Det kan tage 3-6 måneder. Forandringerne i leveren er længere tid om at blive normale, og man skal derfor være indstillet på 2 – 3 års behandling, ofte mere. Hvis blodprøverne har været normale i 2 år med en lille dosis medicin, vil man forsøge langsom udtrapning, idet man først langsomt afslutter prednisolon- og siden Imurelbehandlingen. Det kan betale sig at tage god tid, så udtrapningen tager tit yderligere et år. Det er ikke alle patienter, der kan gøres medicinfri. Nogle får tilbagefald, hver gang man forsøger, og hos dem er livslang behandling ofte det bedste, idet man ofte kan nøjes med ret små doser medicin. Omkring 2/3 får tilbagefald efter udtrapning. Tilbagefald kan komme mange år efter endt behandling. I de fleste tilfælde er det dog indenfor det første halve år. Patienter med autoimmun hepatit skal derfor kontrolleres, også efter endt behandling.

 

Hvad er fremtidsudsigterne ved autoimmun hepatit?

Hvis den autoimmune hepatit ikke behandles, vil en meget stor del af patienterne udvikle skrumpelever og blive kronisk alvorligt syge deraf. Med medicinsk behandling vil langt størstedelen af patienterne blive fuldstændigt raske, og de har en normal livsudsigt. Det er dog nok en mindre del af patienterne, som trods behandling langsomt taber leverfunktionen, og i det lange løb kan levertransplantation så blive nødvendig.

 

Sideløbende behandling

I visse tilfælde kan behandling af sukkersyge, blodtryksforhøjelse og knogletab være nødvendigt.

 

Hvad nu hvis behandlingen ikke virker?

Hos ganske få patienter er der ikke komplet respons efter behandling med prednisolon og Imurel. Her kan man forsøge andre nyere midler til at hæmme immunapparatet. Det er en lidt mere speciel behandling, og der er andre bivirkninger ved disse stoffer. På den måde kan man som regel bringe også de mere hårdnakkede tilfælde af autoimmun hepatit under kontrol.

 

Hvem behandler autoimmun hepatit?

Behandling af autoimmun hepatit sker efter min mening bedst hos læger, der har en vis erfaring dermed. Det vil i nogle tilfælde være de leverinteresserede læger i det lokale sygehus. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om landsdelsfunktioner er det de to landsdelsafdelinger i Århus og København, som skal tage sig af komplicerede tilfælde, hvor der fx. er blandingsformer mellem autoimmun hepatit og andre hepatitter, eller hvis Prednisolon og Imurel ikke virker.