Alkohol og leversygdom

Af Ledende overlæge, dr.med. Ulrik Becker | Alkoholenheden, Hvidovre Hospital

Alkoholforbrug i Danmark

Op igennem 1960-erne er danskernes alkoholforbrug steget til cirka 12 liter ren alkohol for hver dansker på 15 år eller ældre. Siden 1970-erne har forbruget ligget konstant på dette niveau, og det svarer til at hver voksen dansker i gennemsnit drikker cirka 2,2 genstande hver dag (1 genstand = indholdet af en almindelig pilsner = 12 g ren alkohol). Nu er forbruget ulige fordelt – nogen drikker meget, flere drikker “normalt” og meget få drikker slet ikke – man regner som en tommelfingerre- gel, med at 20 % af befolkningen drikker de 75 % af genstandene.  Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne over 18 år max drikker 10 genstande om ugen og max 4 genstande pr. dag – hvorover der er en øget risiko for helbredsskader. Cirka ½ million danskere drikker mere end genstandsgrænserne, og cirka 200.000 danskere er afhængige af alkohol, det vil sige har udviklet en sygelig afhængighed af stoffet på samme måde, som man kan blive afhængig af narkotika og tobak. Især danske unge har en kedelig europarekord for så vidt angår forbrugets størrelse og alderen ved første alkoholindtagelse.

Påvirkede blodprøver/fedtlever

Den hyppigste følge af et stort alkoholforbrug er påvirkede “levertal” det vil sige de enzymer (ASAT, ALAT, GGT) der måles i blodet, når man bliver undersøgt for leversygdom. I et tilfældig udsnit af den danske befolkning har cirka hver 8. voksne danske påvirkede “levertal”. Det skyldes i mange tilfælde et moderat eller stort alkoholforbrug, og påvirkede levertal uden andre symptomer er blandt de hyppigste årsager til henvisning til yderligere undersøgelser hos en leverspecialist. I de fleste tilfælde finder man, at der er tale om såkaldt fedtlever det vil sige en øget ophobning af fedt i leveren med alkohol, overvægt, sukkersyge og forstyrrelser i fedtstofskiftet som de hyppigste årsager. Oftest kan diagnosen stilles på baggrund af sygehistorie og blodprøver, mens det sjældent er nødvendigt at foretage en leverbiopsi.
Alkoholbetinget fedtlever er i de fleste tilfælde en godartet tilstand som forsvinder når alkoholforbruget reduceres eller helt ophører. I nogen få tilfælde ser man tiltagende bindevævsdannelse i leveren, især når der også er en betændelsesreak- tion i leveren. Det er imidlertid vigtigt at få årsagen til de forhøjede “levertal” klarlagt og få behandlet årsagen. Jo tidligere man får behandlet sit alkoholproblem, jo større er chancen for et godt resultat.

Alkoholbetinget leverbetændelse.

Alkoholisk hepatitis kan være næsten uden symptomer, men kan også være en akut sygdom med tegn på leversvigt i tilslutning til en periode med et meget stort alkoholforbrug. Symptomerne er feber, dårlig almentilstand, gulsot, forstørret lever og endda bugvattersot (ascites). “Levertallene” er ofte meget høje, og en leverbiopsi vil vise betændelse, levercelledød og bindevævsdannelse. Der er stor risiko for udvikling af cirrose, og dødeligheden af alkoholisk hepatitis er cirka 25 %, men udsigterne er betydeligt bedre, hvis alkoholforbruget ophører. Behandlingen af alkoholforbruget er derfor alfa og omega. Den alkoholiske hepatitis kan være meget langvarig (måneder). Mere specifik behandling overfor betændelsesprocessen er endnu på forsøgsstadiet.

Alkoholbetinget levercirrose

Cirka 1.000 mennesker dør årligt med skrumpelever (cirrose) – 2/3 mænd og 1/3 kvinder. Skrumpelever kan have mange andre årsager end alkohol, men man regner med, at cirka ¾ af tilfældene hos mænd og ½ af tilfældene hos kvinder skyldes alkohol. Alkohol er derfor den hyppigste årsag til skrumpelever i Danmark. Der har ofte i forløbet været en eller flere episoder med alkoholisk hepatitis før udviklingen af cirrose.
Cirrosen følges ofte af komplikationer i form af åreknuder i spiserøret (øsofagus-varicer), ascites, væskeophobning med hævelse af benene (ødemer) og en lang række symptomer fra andre organer. 3-5 % af cirrose-patienter udvikler med tiden lever-kræft. Dødeligheden af cirrose er stor. Hvis der er komplikationer til cirrosen dør cirka 50 % indenfor 2 år, og hvis leversygdommen er ukompliceret dør 50 % indenfor 4 år.
Alkohol er den faktor, der betyder mest for forløbet, idet levetiden mere end fordobles, hvis alkoholforbruget helt ophører. Det er derfor helt afgørende, at patienter med alkoholisk cirrose får behandlet deres alkoholproblem. At genoptage et selv beskedent alkoholforbrug vil være at sammenligne med at spille russisk roulette – ikke fordi en enkelt genstand en sjælden gang betyder noget, men det leder ofte til et dagligt og gradvist stigende forbrug, som ikke er til at styre. Det bedste råd er derfor total livslang afholdenhed.
Udover behandling af alkoholproblemet er mulighederne for behandling af komplikationer til leversygdommen som for eksempel, varicer, ascites, infektioner, coma, nyresvigt blevet betydeligt forbedret i løbet af de sidste 10 år. Levertransplantation er en helt accepteret behandling af patienter med alkoholisk leversygdom på linje med andre leversygdomme – selvfølgelig under forudsætning af at alkoholproblemet er velbehandlet. Resultaterne efter levertransplantation er lige så gode for patienter med alkoholisk cirrose som patienter med andre typer leversygdomme.

Risikofaktorer

Når man tænker på det store antal mennesker, der drikker mere end den anbefalede mængde alkohol, skulle man tro, at der var et tilsvarende stort antal mennesker med leversygdomme. Det er imidlertid ikke tilfældet. I sammenligning med alkoholforbru- get er antallet af patienter med skrumpelever forholdsvis beskedent. Hvis man følger en gruppe alkoholafhængige patienter med et meget stort alkoholforbrug over en længere periode viser det sig, at 1-2 % per år udvikler skrumpelever.
Hvordan kan det nu være? Der er utvivlsomt en arvelig betinget forskel på, hvor meget den enkelte kan tåle. Hos nogen udvikles leversygdom efter et forholdsvist lille og kortvarigt forbrug, mens andre aldrig udvikler leversygdom, uanset hvor meget de drikker. Problemet er blot, at vi ikke på forhånd kan udpege de, der kan tåle alkohol, og de der ikke kan. Rent statistik ved vi, at risikoen for leversygdom øges, hvis man drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Vi ved også, at kvinder for et givet alkoholforbrug har større risiko for udvikling af leversygdom i forhold til mænd, ligesom omsætningen af alkohol i kroppen formentlig har betydning. En række faktorer har herudover betydning for risikoen for cirroseudvikling. Hvis man samtidig med at have et stort alkoholforbrug er ryger, øges risikoen, ligesom det er tilfældet, både hvis man vejer for meget eller for lidt. Samtidig tilstedeværende hepatitis C øger risikoen for alkoholbetinget cirrose betydeligt.
Der har været meget debat, om vin indebærer en mindre risiko end de andre typer alkohol, men det er ikke afklaret endnu. Problemet er, at de der foretrækker vin frem for øl og spiritus generelt har en sundere livsstil, og at det er derfor de tilsyneladende har en lavere risiko for en række helbredsskader.

Alkoholbehandling virker

Det er en udbredt misforståelse, at alkoholbehandling jo ikke virker alligevel. Det er ikke rigtigt Mange undersøgelser har vist at behandling af patienter med alkoholproblemer er effektiv. Ligesom for andre kroniske sygdommes vedkommende er der en del, der får tilbagefald, men der er ikke flere tilbagefald hos patienter med alkoholproblemer end for patienter med for eksempel forhøjet blodtryk, astma eller sukkersyge. Alkoholbehandling er blevet mere struktureret, og de senere år er der også udviklet medikamenter med effekt på alkoholafhængighed. Også i hospitalsregi er det vist, at selv korterevarende behandling er effektiv, og øget investering i alkoholbehandling medfører lavere dødelighed af cirrose.