Danmark har ingen handlingsplan for bekæmpelse af hepatitis C

Danmark har ingen handlingsplan for bekæmpelse af hepatitis C

Pressemeddelelse november 2017.

Syge danskere skal vente på behandling:
Danmark har ingen handlingsplan for bekæmpelse af hepatitis C

Danmark har muligheden for at eliminere den smitsomme leverbetændelse hepatitis C. Men lige nu venter tusindvis af patienter på at blive syge nok til, at Danmark vil give patienterne behandlingen. WHO lancerede sidste år en målsætning om, at 90 % af alle hepatitis C smittede skal være identificeret og 80 % kureret i 2030. Danmark tilsluttede sig målsætningen, men der er endnu ikke etableret en dansk handlingsplan. Det frustrerer læger og patientforeninger.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 17.000 danskere lige nu lider af den smitsomme leverbetændelse hepatitis C, der kan føre til skrumpelever og leverkræft. Der findes en behandling, som gør patienterne raske. Men det er først, når patienternes lever begynder at tage skade på et vist niveau, at patienterne får behandling.
Lige nu bliver kun 500 patienter hvert år behandlet herhjemme. De andre tusindvis af patienter må gå rundt år efter år med en sygdom i kroppen, der først bliver prioriteret af sundhedsvæsnet, når de er syge nok.

– Det er en underlig situation at sidde i som læge. At skulle sidde og forsvare overfor en syg patient, at han eller hun ikke må blive helbredt for deres sygdom, når der rent faktisk findes en behandling, siger Henrik Krarup, der er overlæge og ph.d. ved Aalborg Universitet og som dagligt håndterer hepatitis C-patienter. Han har årlige tjek med de patienter, hvis lever endnu ikke har taget så meget skade, at de må få behandlingen.

Folk har dårlige liv og er bekymrede

Som det er lige nu bliver 500 patienter årligt behandlet for smitsom leverbetændelse – en kur, der tager tre måneder, og så er patienterne helt raske. De resterende patienter må altså vente på, at de bliver erklæret syge nok – til stor frustration for langt størstedelen af patienterne. Symptomerne er forskellige. Nogle er mærket fysisk af sygdommen, så de ikke kan arbejde. Andre mærker ingen fysiske tegn i mange år, men det tærer psykisk på dem, da der er dybt bekymrede for, at de smitter deres nærmeste, forklarer Henrik Krarup.

– Det er besynderligt, at vi har patienter, der ikke kan få behandling for en kronisk sygdom, når den nu kan behandles. Det går hårdt ud over deres livskvalitet. Og man skal huske på, at mange af dem er stabile borgere, som er blevet smittet for mange år siden. Der er behov for at politikerne skrider ind og gør noget aktivt, når vi nu som land har skrevet under på WHOs initiativ. Man bliver nødt til at lave en handlingsplan, opfordrer Henrik Krarup.

Handlingsplan for stofbrugere

Også Leverforeningen, der varetager hepatitis C-patienternes interesser, er forundret over, at politikerne endnu ikke har kortlagt en handlingsplan.

– Der findes to grupper af patienter; stofmisbrugere og patienter uden et misbrug. Hvis vi skal sygdommen til livs og leve op til WHOs plan, så kræver det, at vi går i gang med at behandle de patienter, der allerede har diagnosen nu. Og det kræver også, at vi får iværksat en national plan for, hvordan vi får fat i mørketallet, der findes blandt stofmisbrugerne, siger Lone McColaugh, der er Landsformand i Leverforeningen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, så er det kun halvdelen af de 17.000 hepatitis C-tilfælde, der er kendte. Resten har endnu ikke fået diagnosen. Det skyldes at langt hovedparten af disse tilfælde er stofmisbrugere, der ikke går til lægen. Men det er også her, at smitterisikoen er størst, fordi de benytter sig af nåle og kanyler.

– Det er afgørende, at man gør en indsats her, hvis man vil eliminere sygdommen. Vi skal finde en måde, hvorpå vi kan få screenet folk i misbrugsmiljøet, så de kan få en behandling, så de stopper med at smitte hinanden, forklarer Lone McColaugh.

Medicinen koster det samme som diabetesmedicin

Tidligere har der været politisk fokus på prisen af behandlingen – og det er det, der har været en af årsagen til, at kun 500 er blevet behandlet årligt.
Men prisen på behandlingen er faldet fra ca. 550.000 kr. I 2014 til under 212.000 kr. for en gennemsnitlig behandling I 2017.
Hvis man sammenligner det med en velbehandlet diabetiker, så koster den behandling ifølge Sundhedsstyrelsen det offentlige ca. 80.000 kr. om året i behandling og pleje. Så det koster samfundet mere at behandle diabetes i tre år, end det koster at kurere en kronisk sygdom som hepatitis, der kan føre til leverkræft og skrumpelever samt tabt arbejdskraft.

– For mig er det stadig besynderligt, at der ikke er en handlingsplan, der tillader at behandle alle hepatitis C-patienterne. Man siger jo heller ikke til sukkersygepatienterne, at de skal have højere blodsukker eller først skifte øjenfarve for at få behandling, siger Henrik Krarup.

Kontakt:
Henrik Krarup, overlæge ved Aalborg Universitet,
Molekylær Diagnostik og Klinik Diagnostik,
h.krarup@rn.dk, tlf. 97 66 56 30

Lone McColaugh, Formand for Leverforeningen,
formand@leverforeningen.dk, tlf. 21 26 8250

For cases kontakt:
Thilde Danielsen, pr-rådgiver,
thilde.d@adviceas.dk, tlf. 25572189