Rådgivning & støtte

Rådgivning og støtte

Leverforeningen Danmark vil gerne støtte familier der lever med en kronisk alvorlig sygdom, da der kan være mange forskellige udfordringer ved at være leversyg. Noget af det sværeste kan være at forlig sig med sygdommen, da den kan påvirke ens forhold til hverdagen, familie og venner.
Vi reagerer alle forskellige på sygdom, nogle vælger at tale åbent om at man er leversyg, hvor andre føler sig stigmatiseret, da leversygdom tit bliver forbundet med alkohol.

Medlemsbladet Levernyt

I vores medlemsblad Levernyt kan du læse artikler om levertransplanterede og deres liv. De fortælles af vores medlemmer selv eller deres pårørende.
Du kan læse, hvordan de forskellige menneskers sygdom opstod, og hvordan deres liv har været før, under og efter transplantationen. Og hvordan deres liv er i dag, hvis der er gået mange år siden transplantationen.
De fleste levertransplanterede får et helt andet og næsten normalt liv igen, hvor de kan de samme ting, som før de blev syge. Men årsagen – eller årsagerne – til, at en person skal transplanteres, er ofte forskellig fra andres, så det er vanskeligt at sammenligne et forløb efter en transplantation med en andens – selvom grundsygdommen er den samme.

Husk på, at vi i Leverforeningen Danmark har leversyge i alle aldre, og at vi gerne vil hjælpe dig til at møde andre, som har stået i en lignende situation.

Kontakt  os

Du er altid velkommen til at kontakte os på hverdage imellem kl.9.00-17.00, på telefon 22 50 12 50 hvis du har spørgsmål. Tager vi den ikke, så indtal en besked og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Har du brug for vejledning eller støtte?

Ring til vores kontaktformidler på tlf. 22501250

Bemærk at hjælp kun tilbydes medlemmer af Leverforeningen – Er du ikke medlem så meld dig ind her.